En alrune rod elske mig op
på denne jord elsk mig stor

Du møder mig i en skov
hvor jeg finder ensomheden sjov
jeg bor på den yderste pynt
hvor verden endnu ikke er begyndt
jeg brygger den skønneste the
der får alle til at se

Jeg står og græder i mit hi
jeg fryser og er kold som et lig
hiv mig op i dagens lys
mærk jeg gir dig sære gys
plej mig varm ved dit bryst
gi din fortabte søn lidt trøst
gi din fortabte søn lidt trøst

Hal mig op i dagens lys
jeg vil ud vis mig hvad du ser

Jeg kender de særeste forsøg
for sommetider modtar jeg besøg
de kommer fra de ydre rum
og gir mig tit en kæmpeklump
af stjernestøv og mescalin
jeg mødes med Sct. Augustin
jeg mødes med Sct. Augustin

Åh jeg en alrune rod
elsk mig høj og stor
elsk mig bort fra denne jord

Jeg skifter pludselig sind
og raser som en hvirvelvind
jeg hader synet af alle folk
og myrder løs med min finske dolk

Hvis mig ind elske mig ind
elsk mig høj hal mig op
jeg vil op
elsk mig op hal mig op
elsk mig høj
elsk mig høj
elsk mig høj
op op.......
 

Laus Bengtsson & Leif Roden.


Bjergsangen



Kom og tag min hånd
vi skal langt langt væk
kom og tag min hånd
vi skal tættere på

Lad os alle finde et sted
hvor alle holder fred
rejsen bliver sikkert lang
men vi finder det engang
vi er kun du og jeg
men måske bliver vi flere på vejen

Lad mig synke dybt i dine
øjnes sorte dyb

Vi er på vej op
du og jeg
vi drikker morgendug
og kysses af sol og blæst
det er lige som om
de lokker os
til at kravle højere op
intet går os imod
kun det forbandede bjerg
men vi skal helt op

Lad mig synke dybt
i dine øjnes sorte dyb

Vi er nøgne nu
du store bjerg
og vi kommer op
hvor stejl og gold du end er
vi tar os god tid
og kærlighed gør os mæt
vi synger til hinanden
og også til dig

Du er så sød
du er så smuk
du er så sød
jeg elsker dig

Vi er her nu
helt oppe på din top
hvordan det føles
kom selv og se
for vi kommer ikke ned
for at fortælle jer
at vi har været her
vi er her og nu
Vi mærker dine vinde suse
men vi fryser ikke

Flemming Giese, Leif Roden & Laus Bengtsson

Hun fylder sin mor
med kendte løgne
og lover hende alt
med blide øjne
men tusmørketimen kommer i blåt
hun føler sig låst hun må ud og gåååååå.....

Hun kommer så sagte som i tåge
åbner usynlig havelåge
hun rør ved min hånd
hun rør ved min hånd
og hvisker KOM!

Vi løber os fri
af andres dom.......

Vi flyver her
på Natskyggevej

Forbudte ruiner, sælsom have
om lidt vil hun gi sig selv som gave
Og alle er bange udenfor
men hænderne leger frygten bort
vi leger vi leger vi leger
vi elsker her på Natskyggevej!

Hun tænder for mine glemte drømme
og stiller mig om til billedstrømme
Og gløderne lyser natten lang
men ingen får alt
den første gang
så kom igen
kom igen på Natskyggevej

VI ELSKER HER PÅ
NATSKYGGEVEJ

Laus Bengtsson & Leif Roden.


Rejsen Hjem



Du var borte længe
du løb omkring og spildte tid
du prøvede nye veje og lege
du skabte splid og strid
du tabte meget, men vandt dog mer
nu er du her igen,
og intet er det samme

Du var så træt
da du kom
rejsen hjem er aldrig nem
men du sover nu
du sover trygt i vor egen seng

Hvor er du nu
er du her eller der
du er borte længe

Ved du at jeg er her
når du vågner op

Du var borte længe
din mund blev hård af mange chok
Fandt du nye roller og venner?
Fik du mere end nok?
du søgte mange, men frygted fler
Nu er du her igen
og intet er det samme

Du var så syg
da du kom
rejsen er aldrig nem
men du sover nu
den sidste lange vej i vores seng

vor er du nu
er du her eller der
du er borte længe

Men ved du at jeg er her
når du vågner
ved du at jeg er her
når du kommer hjem.

Kurt Ziegler, Leif Roden & Laus Bengtsson

Jeg er kommet til en station
på min vej til mig
mit første spor er endt her
hvor skal jeg tage hen
skal jeg vælge et andet spor
eller skal jeg lave et nyt selv

Skal jeg finde en ny image
skal jeg sælge mig selv
hvor meget skal jeg tage
hvor meget skal jeg give igen
og hvor skal jeg se
solen stå op

Leif Roden & Flemming Giese