Alrune Rod var
det største og bedste psykedeliske
syrerock orkester Danmark nogensinde har
haft. Orkesteret blev dannet i 1968 og
blev opløst i 1975, for så atter at
genopstå flere gange igennem de næste 35
år.
Musikerne fra starten var,
Leif Roden,
sang, bas og guitar,
Flemming Giese,
guitar og sang ,
Kurt ”Pastor” Ziegler,
orgel og
Claus From, trommer.
Karsten Høst overtager trommerne i 1970
og i 1971 kom
Ole Poulsen til på guitar
i stedet for Flemming Giese. Omkring
1971 stopper Kurt ”Pastor” Ziegler og
Tom Lundén kommer i bandet en periode i
1972.
Mikael Miller kommer med på guitar
i 1973 og ligeledes i 1973 er Kurt
”Pastor” Ziegler igen med og Jesper Nehammer kommer med på saxofon på LP'en
’Spredt for vinden’ og er også med i
Norge på Ragna Rock Festivalen i Oslo
1974.
I årene 1968 til 1975 har der desuden
været mange andre musikere med i kortere
perioder, Kenneth Kjær Carter guitar og
sang, Bent Hesselmann saxofon, Frank
Lauridsen sang, Keld Ipsen trombone og
Erik Bjerre guitar.
I 1973 stifter Alrune Rod deres eget
pladeselskab Mandragora
Hvor de sidste 3 LP. plader ind til 1975
bliver indspillet, Spredt For Vinden,
4-vejs og Tatuba Tapes.

Fra 1973 til 1976 kørte Leif Roden
sideløbende et 'fritids band' der hed
Kalechen, som bestod af Finn Jensen sang og guitar,
Flemming Ostermann guitar,
Jens Breum
trommer,
Jesper Nehammer, Jens
Hack og
Anders Gaardmand
sax,
de kaldte sig 'All days sleepers'
Torben Andersen,
hammondorgel
og Leif Roden bas.
Bandet spillede mest
i Huset i Magstræde og Saltlageret.
Efter Leif Rodens solo LP 'Roden'
som udkom i 1980, turnerede Roden Band i
en periode, bandet spillede meget på
Musikcafeen og
bestod af Jens Breum og Jeppe Reipurth på
trommer
samtidig,
Ole Poulsen guitar, Mikael Miller
guitar, Torben Andersen hammondorgel og
Leif Roden sang og bas.
I 1985
trak det igen i Leif og han fik
arrangeret en række jobs rundt i landet.
Her var konstellationen nu noget
anderledes, igen var det
Jens Breum og Jeppe Reipurth på trommer
samtidig, Ole Poulsen guitar, men ikke
Torben Andersen på orgel, men i stedet
Flemming Steen
Pedersen
på
keyboards ( Yamaha DX7, Roland JX8P og
Minimoog ) Mikael Miller
var heller ikke med mere.
Der efter var der
en
lang pause til 1994
hvor Michael Falck fik Alrune Rod samlet
igen til
en reunion koncert på Oure højskole, her
var Torben Andersen med igen på
hammondorgel og Mikael Miller var også
med igen på guitar, sammen besætning
stod også på scenen
i 1995 på
Langelandsfestivalen.

I november 2001 indspillede det 'gamle'
Alrune Rod Cd'en, Live i Aalborg på
Fedtebrød i Aalborg og det blev samtidig
starten
på en gendannelse af Alrune Rod efter 26
år med de store navne fra dengang.
Leif Roden, bas og sang, Ole Poulsen,
guitar, Mikael Miller, guitar og sang,
Torben Andersen, orgel, Anders Gaardmand tenorsax og Jens
Breum, trommer.
9 helt fantastiske år blev det til, med
mange flotte koncerter bla. a. på Nibe
Festivalen, Loppen Christiania, Hillerød
Slotsbio,
Stars i Vordingborg, Dexter Odense,
Industrien Aarup, Torvet i Roskilde og
mange gange på hjemme banen Amager Bio.
Desværre måtte Alrune Rod melde afbud
til
HIPS40
Festivalen i august 2009, Leif var
blevet syg, men fik det bedre igen og en
ny koncert i Amager Bio
skulle finde sted 29. januar 2010, men
endnu engang måtte der aflyses, Leif var
igen syg.
Jeg hørte fra Leif et par gange i
påsken, hvor han kunne fortælle at det
gik fremad og han havde det godt....
Mandag d. 3. maj 2010 kom chokket som
lyn fra en klar himmel, Leif Roden var
sovet ind.
En æra er slut, Alrune Rod er
uigenkaldelig og definitiv fortid. Her
på siden kan man mindes det største
psykedeliske syrerock orkester Danmark
nogensinde har haft.
Alrune Rod var bla.a. kendt for deres
meget lange symfoniske numre og
fantastiske tekster der får publikum til
at glide ind i en skøn fantasi verden
hvor alt er dejligt.
Frank Hindsberg var også altid på plads
ved koncerterne med et fantastisk
psykedelisk lys som får alle sanser til
at smelte sammen. |
|